Den Store Vanddag

12. oktober 2011 var det International Gigtdag og det markeredes af Gigtforeningen og GOK med et arrangement kaldet "Den Store Vanddag".

 

Den bestod bl.a af åbent hus i nogle lokale bassiner, hvor mennesker med problemer i led, ryg og muskler fik mulighed for at opleve undervisning i varmt vand og mærke, at de her kan træne effektivt og uden smerte.

 

I Thisted Kommune var det fysioterapeuterne i Hundborg, der lagde bassin til og stod for undervisning af deltagerne.

 

Repræsentanter fra GOKs bestyrelse var til stede, de kunne fortælle om deres egne oplevelser med træning i varmt vand.


Vi håber at gentage arrangementet i efteråret 2012.