Retningslinier på kursusstederne

Generelle retningslinier: AFSTAND, AFSPRITNING, ANSVARLIGHED - BLIV HJEMME, HVIS DU FØLER DIG SLØJ - se også kursusstedernes retningslinier

Ved ankomst til kursusstedet spritter man sine hænder. Der er opstillet håndsprit, som man skal bruge ved anvendelse af redskaber, og hvis man har haft hænderne oppe ved munden/næsen.
Der holdes afstand til hinanden, både når man ankommer til undervisningen og under selve undervisningen. 
Føler du dig mest tryg ved det, er du selvfølgelig velkommen til at anvende mundbind og bomulds-havehandsker (kurser "på land").  Ring eller skriv, hvis du har spørgsmål.

Retningslinierne ændres, hvis der sker ændringer fra regeringens/Sundhedsstyrelsens side. 

Fysioklinik Snedsted og Vestervig Agger Aktivitetscenter:
Deltager man i undervisning i bassin holder man afstand i omklædningsrummet. Hvis man sidder på bænken og klæder om, benytter man eget medbragte håndklæde til at sidde på. Som altid vasker man sig selvfølgelig grundigt med sæbe og uden badetøj inden man går i vandet. Dette gøres om igen efter toiletbesøg. Man skal have drikke vand med til eget brug, vi har ikke stillet vand og glas frem mere. 
På kurser på land skal du selv medbringe liggeunderlag (alternativt lagen) samt pude og tæppe, hvis du har brug for det. Mvh Lærke Fiskbæk og Dorthe Søe MunkFys Snedsted 

Hanstholm Fysioterapi: Vi følger retningslinjerne for klinikkens øvrige holdtræning med 2 m2 pr person, minimerer brugen af redskaber, undlader boldkast og lign. Vh Lene Larsen 

Lailas Fys: På nogle af holdene bedes deltagerne selv medbringe liggeunderlag etc - Laila giver deltagerne besked - derudover gælder de generelle retningslinier. 

Plantagehuset: Der er sprit ved indgangen, som du skal benytte. Medbring liggeunderlag og evt. tæppe + pude.

Thyhallen: Der er sprit ved indgangen, det forventer vi, alle bruger. Vedr. skabe er der ingen nøgler, der må sidde i skabene, så de udleveres i receptionen, i de timer der ikke er nogen i receptionen, opfordrer vi til, at kursisterne tager deres ting med ind til bassinet. Vedr. lån af redskaber kan det lade sig gøre, dog skal alle redskaber, der har været i brug, desinficeres. Vores livredder vil sørge for, at der står en spand klar med desinficerende vand. Det er underviserens ansvar, at redskaberne bliver dyppet heri og derefter i spanden med rent vand. Vh Mie Klitgaard, Sekretær

Thy Event og Naturcenter (tidligere Bjerget Efterskole): Indgang ved hallerne - dvs indkørsel fra Gl. Aalborgvej, og parkering på tilhørende gårdsplads. Der er sprit ved indgangen, som du skal benytte. Medbring liggeunderlag (alternativt lagen) og evt. tæppe + pude. derudover gælder de generelle retningslinier Sandie Stenberg, sekretær + Connie WL, underviser.

Østerild Multicenter: Der er opsat stander med sprit rundt om i huset, de skal bruges. Alle der deltager på hold her i huset skal selv medbringe underlag, og holde 2 m. afstand til hinanden under idrætsudfoldelser. Ellers gælder de overordnede covid-19 regler. Mvh Torben (Multicenter Østerild) 26532407


Undgå smitte  Bliv hjemme

%MCEPASTEBIN%

dof